Har du piskesmæld symptomer?

Har du været udsat for en trafikulykke, og har du fået piskesmæld – også kendt som whiplash? Symptomer og smerter efter piskesmæld kan være kroniske og kan udløse flere typer erstatning og en méngrad i din erstatningssag. Her kan du blive klogere på, hvorfor du skal tage piskesmæld symptomer alvorligt og søge læge. Du kan også læse, hvordan en advokat kan hjælpe sig med at få erstatning ved piskesmæld og méngrad efter en påkørsel, vold, fald eller sport.

Hvad er piskesmæld?

Man hører ofte, at folk, der er er kommet til skade i trafikken, har fået piskesmæld (også kaldet whiplash), men hvad betyder begrebet egentligt?

Et piskesmæld er en skade i nakken, som opstår ved, at nakken bliver udsat for en bevægelse, hvor hovedet først bliver kastet bagover og derefter fremad. Hermed får man, hvad man på almindeligt dansk vil kalde en forstuvning af nakken. Det kan efterfølgende give symptomer som blandt andet smerter og stivhed i nakken, hovedpine, svimmelhed, træthed, søvnproblemer og nedsat bevægelighed.

Hvordan får man piskesmæld?

Piskesmæld opstår typisk i trafikken, når en bil påkører en anden bil bagfra, forfra eller fra siden. Når hovedet bliver kastet hurtigt bagover, får halshvirvelsøjlen en tilsvarende kraftig bøjning bagover. Alle bløddelene på forsiden af halshvirvlerne får derved en pludselig overstrækning.

Dette kan føre til stræk af sener eller muskelfibre, og der kan udvikles en lokal nerveirritation på grund af en vævsskade. Det svarer til det, der sker efter overstrækninger af andre led i din krop. Når hovedet i næste øjeblik kastes fremover, kan du få tilsvarende vævsskader i bløddelene på bagsiden af halshvirvlerne.

Piskesmæld kan dog også opstå på andre måder, som eksempelvis hvis du får et voldsomt skub bagfra i forbindelse med vold eller under udøvelse af sport. Piskesmæld, som også er omtalt som whiplash, kan også komme i forbindelse med ulykker på ski. Her kan dit hoved og nakkeregion udsættes for en hurtig og kraftig overstrækning.

Små vævsskader i nakken kan give store gener

En ankel kan være stiv og gøre ondt i lang tid efter en forvridning, og med nakken er det på samme måde. Men pladsforholdene er trange i nakken, og området er også usædvanligt ømfindtligt. Derfor kan selv ganske små vævsskader i nogle tilfælde føre til relativt alvorlige gener efter en skade med piskesmæld.

Væv, som er overstrakt, er ofte forbigående mindre elastiske og bevægelige. Af den grund bliver de skadede områder ofte stive sammenlignet med perioden før skaden.


Hvad kan man få i erstatning ved piskesmæld?

Et piskesmæld eller whiplash er en skade, som alle andre personskader efter et trafikuheld. Derfor foregår opgørelsen af din erstatning på samme måde, som ved alle andre personskader. Det vil sige, at hvis du efter et trafikuheld eller sport har fået piskesmæld, kan du være berettiget til følgende typer af erstatningsposter: 

Har du en ulykkesforsikring, er du måske i tvivl, om din ulykkesforsikring overhovedet dækker piskesmæld erstatning? Det gør den. Hvis du får vedvarende symptomer efter et piskesmæld, kan du være berettiget til varigt mén på din ulykkesforsikring. Husk at du selv skal anmelde din skade til din ulykkesforsikring.

Du kan også læse mere om ulykkesforsikring her.


Dokumentation er vigtig for at få piskesmæld erstatning

Da piskesmæld er en forstuvning af nakken, kan man ikke se skaden på samme måde som et brækket ben eller et hul i hovedet. Man kan heller ikke se en forstuvning på et røntgenbillede eller MR-skanning. Ligeledes kan man heller ikke dokumentere en forstuvning med en blodprøve eller lignende. Derfor er det meget vigtigt, at du er opmærksom på en række ting, når du søger erstatning for din personskade efter et piskesmæld.

Piskesmæld kan i princippet kun dokumenteres med din beskrivelse af, at du har eksempelvis smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i nakken. Det er derfor helt afgørende, at du i sager med mistanke om piskesmæld tager kontakt til en læge umiddelbart efter uheldet. Her skal du konkret beskrive, hvad du oplever af smerter og gener.

Det er også afgørende, at du i tiden efter uheldet løbende får dokumenteret, hvis du fortsat oplever vedvarende smerter og nedsat bevægelighed samt symptomer som hovedpine. Har du svært ved at koncentrere dig, skal du også oplyse dette. Det gør du enten ved besøg hos egen læge eller i forbindelse med behandling ved eksempelvis fysioterapeut. Dokumentation af dine senfølger efter piskesmæld kan være afgørende for din erstatning.


Har du udfordringer på arbejde efter piskesmæld?

Oplever du udfordringer på dit arbejde efter et piskesmæld, er det vigtigt, at du får dokumenteret dette skriftligt. Har du udfordringer og whiplash symptomer, bør du jævnligt sende din arbejdsgiver en mail, hvor du udførligt beskriver dine gener.

Udfordringen med piskesmæld er, at de typiske følger, som smerter og nedsat bevægelighed i nakken samt eventuel hovedpine, er symptomer, som vi alle oplever indimellem. Det sker også ofte, selvom vi ikke har været udsat for et trafikuheld. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at dokumentere, at det ikke bare er almindelige smerter i nakken og hovedpine, som kommer og går. Du skal dokumentere, at det er en vedvarende smertetilstand ud over det sædvanlige.

Gør du det, vil vi som advokater med specialviden om piskesmæld have større mulighed for at hjælpe dig med at få den korrekte erstatning.


Vil en piskesmæld advokat kunne gøre hele forskellen for dig?

Søger du erstatning efter en personskade med piskesmæld, kan der være mange ting, du selv overser, ikke finder vigtige eller ikke får dokumenteret korrekt. Derfor er det ofte en god idé at få en specialiseret piskesmæld advokat til at skaffe dig den erstatning, som du er berettiget til. Hos erstatning.nu har vi 25 års advokaterfaring og indgående kendskab til dine erstatningsmuligheder efter piskesmæld. Vi er klar til at hjælpe og vurdere din sag gratis.

Læs her, hvorfor det er en god idé at bruge en advokat.