Advokathjælp til erstatningskrav efter trafikulykke

Har du krav på erstatning efter en trafikulykke? Hos erstatning.nu har vi mange års erfaring med erstatningssager, der omhandler personskader efter ulykker og påkørsler i trafikken. Vi hjælper dig med at få din erstatning opgjort korrekt og sikrer, at du får den fulde erstatning, du har krav på. Vores advokathjælp betyder, at forsikringsselskabet ikke kan afvise din sag på et forkert grundlag eller nøjes med at udbetale for lidt. Vi kæmper for, at du får det maksimale beløb inden for lovens rammer.


Hvilke situationer regnes som trafikulykker?

Erstatning efter trafikulykker dækker over flere situationer og forskellige typer skader. Du kan for eksempel være kommet til skade som cyklist, fodgænger eller som fører eller passager i en bil. Du kan også have pådraget dig en alvorlig skade på motorcykel, knallert, el-cykel eller el-løbehjul.

Manglende dokumentation kan koste dig erstatningen

Er du kommet til skade i trafikken, er vores vigtigste råd til dig at sikre, at læger og andet sundhedspersonale så hurtigt som muligt får noteret alle dine symptomer i din journal – også selvom symptomerne virker mindre. Du skal oplyse personalet i ambulancen, på skadestuen eller din egen læge om smerter i nakken, hovedpine, svimmelhed eller kvalme. Har du været bevidstløs, skal du også oplyse dette. Jo mere præcist symptomerne bliver beskrevet, desto lettere er det senere at dokumentere, at dine skader stammer fra ulykken. Du skal også hurtigst muligt anmelde skaden til dit forsikringsselskab.

Et eksempel på manglende dokumentation

En mand på cykel bliver væltet af en bil og rammer jorden hårdt. Han får ondt i nakken og hovedet med det samme, men går ikke til læge, da han tænker, at det sikkert går over af sig selv. Da han efter to uger fortsat har ondt i hovedet og nakken, går han til læge og fortæller om sine symptomer. Vejen til erstatning er nu blevet mere kompliceret, da forsikringsselskaberne i erstatningssager lægger vægt på en tidsmæssig tæt sammenhæng mellem uheldet og symptomernes opståen.

Er ulykken allerede sket? Er du i tvivl om, hvorvidt alle symptomer er dokumenteret korrekt, eller hvad du stiller op, hvis de ikke er? Kontakt os allerede i dag og få en uforpligtende snak om din erstatningssag.

Skader og følger efter en trafikulykke

Piskesmæld (whiplash), hjernerystelse og knoglebrud er blandt de mest almindelige følger efter en trafikulykke. Måske kan du ikke længere passe dit arbejde, som du gjorde før ulykken, eller leve det liv, du engang gjorde. Bliver arbejdsevnen ramt – ikke kun kortvarigt, men permanent – må nogle søge et fleksjob eller i sidste ende førtidspension.

Vi fører også sager, hvor der er tale om dødsfald efter alvorlige ulykker, og hjælper de efterladte med at få den erstatning, de har ret til. Det er især her, vores erfaring og kendskab til erstatningslovgivningen og ulykkesforsikringer kan gøre en forskel for dig som efterladt.


Hvad kan du få erstatning for efter en trafikulykke?

Din erstatning kan dække flere forhold – både de umiddelbare og de langvarige konsekvenser af ulykken. Du kan blandt andet have krav på:

I mange tilfælde kan du få udbetalt hurtig erstatning for nogle af disse poster – typisk udgifter til behandling, tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte. Det er reglerne i erstatningsansvarsloven, der gælder.


Varige mén og tab af erhvervsevne

I modsætning til de hurtige udbetalinger efter et trafikuheld tager godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne ofte op til flere år. Vælger du os som dine advokater, sikrer vi, at du får den korrekte erstatning så hurtigt som muligt, og at sagen ikke trækkes unødigt ud.

Her kan du læse mere om varigt mén og tab af erhvervsevne.


Hvorfor advokathjælp er vigtig i erstatningssager

Uanset om du søger erstatning for en mindre eller alvorlig personskade, kræver det ofte juridisk indsigt at få dokumentationen til forsikringsselskabet på plads. Korrekt dokumentation kan være nøglen til at opnå den erstatning, du har ret til. Hos erstatning.nu har vi stor erfaring med at føre selv komplekse erstatningssager. I ét tilfælde fik en af vores klienter tilkendt 9,3 mio. kr. i erstatning efter et biluheld.

Du kan læse mere om sagen på siden Hvorfor bruge en advokat. Her uddyber vi også, hvorfor tidlig juridisk hjælp ofte er den bedste løsning – både når du har eller ønsker at undgå en tvist med et forsikringsselskab.

Allerede i dag kan du kontakte os og høre, hvilken erstatning vi vurderer, du kan have krav på. Vi fører din sag uden økonomisk risiko for dig. Det kan du læse mere om under spørgsmål og svar.

Tag det første skridt mod din erstatning – RING 44 112 444

Hvad skal du huske ved et trafikuheld?

Når uheldet lige er sket:
  • Kontakt politiet for at anmelde skaden. Hvis der er personskade eller uenighed om, hvem der er ansvarlig for ulykken, bør politiet være til stede for at optage en rapport
  • Tag fotos af ulykkesstedet. Husk at fotografere skader på køretøjer, deres placeringer og nummerplader, omgivelserne, vejenes stand og alt andet, du finder vigtigt. Hellere for mange fotos end for få
  • Få kontaktinformationer på de eventuelle vidner og på de personer, der er involveret i trafikulykken. Husk registreringsnummeret på køretøjerne og telefonnumre og adresser
  • Få oplyst forsikringsselskaberne på de involverede køretøjer/parter
Hurtigst muligt efter uheldet:
  • Kontakt skadestue eller egen læge. Har du symptomer, er det vigtigt, at de bliver noteret i din journal med det samme
  • Husk at anmelde din skade til dit forsikringsselskab hurtigst muligt
  • Har du kvitteringer for medicin og behandling, så husk at gemme dem
  • Overvej om du skal søge hjælp hos en personskadeadvokat, der er specialist i at sikre dig den erstatning, som du har krav på efter en trafikulykke